Rektors Blog

Rektor Finn Pedersen blogger

Rektor Finn takker af

med 2 kommentarer

Som alle ved er Campus Bornholm en realitet, og det indebærer juridisk, at BG er nedlagt som institution.

Jeg har været rektor i godt 20 år, og jeg har derfor overvejet min egen situation meget nøje.

Jeg er i øjeblikket rektor for et meget succesrigt gymnasium. Vores elever er de bedste i hele Danmark – også når det gælder karaktergennemsnit. Bornholmske studenter klarer sig fantastisk godt ude i samfundet. Også på det sociale område er der noget at prale med: Eleverne stortrives. Jeg har et personale, som jeg også er yderst tilfreds med. Det var eksempelvis en fornøjelse i kulturugen at erfare, hvordan samspillet mellem de forskellige personalegrupper fik det hele til at gå op i en højere enhed. Vi arbejder godt sammen. Og sådan skal det være.

I mandags tiltrådte vores nye konstituerede direktør. Jeg har haft fornøjelsen af at drøfte fremtidsperspektiverne med ham. Hans målsætninger og visioner for Campus Bornholm er helt i overensstemmelse med mine egne. Hans nøgleord er: Åbenhed, gennemskuelighed og tryghed. Det kan enhver jo komme og sige, men jeg er overbevist om, at han mener det. I mine samtaler med ham, er jeg ligeledes blevet overbevist om, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at vi kommer respektfuldt og trygt ind i den fusionerede enhed.

På denne baggrund har jeg med ro i sindet valgt at stoppe som rektor. Jeg stopper med øjeblikkelig virkning for ikke at forplumre den videre integrationsproces. Jeg efterlader en velordnet butik, som jeg er ovenud stolt over. Mine medarbejdere har jeg orienteret om min beslutning på et personalemøde. Eleverne får kun min beslutning elektronisk. At give denne orientering på et stormøde ville være en for overvældende og rørende seance for mig. Tro mig elever: I har været helt fantastiske at være sammen med.

God vind alle sammen og pøj pøj med alt det nye.

Written by rektorfinn

30. september 2010 at 3:00 pm

Lagt i Ikke kategoriseret

2 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kære Rektor-Finn (ja det hedder du altså i mit hovede)

    Tusind tak for 3 gode år mens jeg gik på BG. Jeg ved at mange andre også har syntes rigtig godt om dig og dit virke. Synd at du ikke skal sætte flere studenterhuer på de bornholmske hoveder!

    God vind fremover til dig – nu hedder du “bare” Finn P.

    Tanja Ravnholt

    Tanja Ravnholt

    30. september 2010 at 7:14 pm

  2. Kære Tanja.
    Tusind tak skal du ha’
    Kærlig hilsen
    Finn P.

    rektorfinn

    1. oktober 2010 at 8:20 am


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.