Rektors Blog

Rektor Finn Pedersen blogger

Kulturugen på BG

Skriv en kommentar »

Kulturugen på BG

Uge 38 er ganske særlig på Bornholm. Her afvikles Bornholms Kulturuge, i år under temaet Nye Forbindelser. Bornholms Gymnasium vil være med!

Inspirerende foredragsrække

Kreativiteten kan i travle perioder have trange kår, når hverdagen drøner af sted, men i uge 38 vil skemaet blive helt specielt. Alle ugens dage starter med et inspirerende foredrag; en åndelig vitaminpille for alle i festsalen. Her vil man møde vidt forskellige personligheder og fagpersoner. Landets yngste kgl. operachef inviterer jer med på en musikalsk rejse, kemikere demonstrerer nye forbindelser, en kendt filminstruktør fortæller om sit virke, europamestrene i poetry slam giver vokale smagsprøver, dansetruppen Uppercut byder op til dans, tyske rappere rocker huset og Steffen Brandt, med bandet Uden for Sæsonen synger weekenden ind fredag morgen.

Workshops i lange baner

Torsdag og fredag i kulturugen er det elevernes og lærernes tur til at finde kreativiteten frem. Efter torsdagens morgenforedrag skal alle engageres i forskellige workshops med tilknyttede gæstelærere. Denne folder introducerer de 11 forskellige workshops inden for felterne poetry slam, fortælling, drama, medie, billedkunst, dans, Capoeira, musik, kemi. I disse workshops skal der arbejdes med egne fortolkninger af temaet nye forbindelser. Anstrengelser kulminerer med BG’s egen event fredag efter frokost, hvor alle workshops har ca. 10 minutter til at præsentere deres udtryk og sætte deres musikalske, billedlige, kropslige, sproglige, kemiske, kreative, kunstneriske aftryk – kun fantasien sætter grænser.

Læs hele programmet her: http://www.bornholm-gym.dk/assets/files/Program.pdf

Written by rektorfinn

13. september 2010 at 1:37 pm

Lagt i Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.